Kompetencer
Her ser du, hvad forløbet dækker, hvordan du arbejder med det trin for trin, og hvad materialet ikke er beregnet til.
Specifikationer
Seks kompetencer, du træner i forløbet
Hver række beskriver en kompetence i forløbet, hvad du arbejder med, og hvor grænsen går. Alt bygger på redaktionelle oplæg, der er tilrettelagt til undervisning, så du kan træne i trygge rammer.
- ResearchEmneresearch og vinkling
- Du lærer at afgrænse et debatemne, finde kilder og formulere en neutral vinkel til et fiktivt programoplæg. Øvelserne handler om at beslutte, hvad programmet skal handle om, og hvad det ikke skal. Du får ikke færdige svar, men træner selv at stille de rigtige spørgsmål.
- GæsterGæsteforberedelse
- Skabeloner og øvelser hjælper dig med at planlægge gæsteliste, forberedende samtaler og spørgsmålsrækkefølge. Du afprøver rollen som programmets vært i trygge rammer og træner forberedelsen, før den kommer for alvor. Fokus er balance, rækkefølge og klare spørgsmål.
- StrukturProgramopbygning og rundown
- Du får eksempler på rundowns med segmenter, overgange og tidsplan, som du kan arbejde videre med i dine egne øvelser. De er udgangspunkter, ikke facitlister. Du tilpasser dem til programmets længde og emne og prøver forskellige opbygninger af.
- ModeratorTiming og moderatornoter
- Du øver segmenttiming og skriver moderatornoter, der hjælper samtalen videre uden at styre den. Øvelserne foregår på papir og ved bordet med et ur. Du lærer at se, hvor tiden forsvinder, og hvordan du justerer undervejs.
- KameraKameraplanlægning
- En introduktion til kameraplacering, billedudsnit og skift mellem deltagere i et lille studie. Du planlægger, hvem der er i billedet hvornår, og hvordan skift følger samtalen. Det er en grundlæggende introduktion og ikke en uddannelse i avanceret billedteknik.
- EvalueringEvaluering efter optagelse
- Strukturerede evalueringsark guider dig gennem forløb, timing og redaktionelle valg efter en træningsoptagelse. Du sammenligner plan og resultat og noterer, hvad du ændrer næste gang. Arkene er lavet til øvelse og læring, ikke til vurdering af rigtige programmer.
Sådan arbejder du
Fra fiktivt oplæg til gennemgang efter optagelse
Forløbet følger den rækkefølge, en redaktion arbejder i. Du starter med et fiktivt oplæg og ender med en evaluering. Hvert trin bygger på det forrige, og du kan vende tilbage til tidligere arbejdsark, hvis noget skal justeres.
-
Læs oplægget og afgræns emnet
Du får et fiktivt redaktionelt oplæg og læser det grundigt. Derefter afgrænser du emnet, finder kilder og skriver en neutral vinkel, som programmet kan bygge på.
Det får du ud af trinnet
En kort vinkelbeskrivelse med afgrænsning og kildeliste.
-
Planlæg gæster og samtaler
Du bruger skabelonerne til at sammensætte en balanceret gæsteliste og planlægge forberedende samtaler. Du skriver spørgsmålene i en rækkefølge, der giver samtalen mulighed for at udvikle sig.
Det får du ud af trinnet
En gæsteliste og en spørgsmålsrækkefølge til hver deltager.
-
Byg rundown og tidsplan
Du fordeler programmet i segmenter, skriver overgange og lægger en tidsplan. Du kan tage udgangspunkt i eksemplerne og tilpasse dem til det emne, du har valgt.
Det får du ud af trinnet
En rundown med segmenter, overgange og tidsplan.
-
Skriv moderatornoter og planlæg kamera
Du laver noter, der hjælper moderatoren videre uden at styre samtalen, og planlægger kameraplacering og billedskift i et lille studie. Begge dele afstemmes med rundownen.
Det får du ud af trinnet
Moderatornoter og en enkel kameraplan til studiet.
-
Optag til træning og evaluér
Du gennemfører en træningsoptagelse og gennemgår den bagefter med evalueringsarket. Du noterer, hvad der fungerede, hvad der trak tid, og hvad du vil ændre i næste øvelse.
Det får du ud af trinnet
Et udfyldt evalueringsark med konkrete ændringer til næste forsøg.
Hvad forløbet er, og hvad det ikke er
scenewavely er undervisningsmateriale. Alle redaktionelle oplæg, gæster og programmer i forløbet er fiktive og skrevet til øvelse. Du bruger dem til at træne planlægning, men de er ikke forberedelse til en rigtig udsendelse, og de erstatter ikke arbejdet i en faktisk redaktion.
Forløbet handler om planlægning og ikke om at tage stilling. Oplæggene er politisk neutrale, og dine egne øvelser skal følge samme princip. Du træner at afgrænse et emne og formulere en vinkel, der giver plads til flere synspunkter uden at pege på et bestemt.
Kameradelen er en introduktion. Du lærer at tænke i placering, udsnit og skift i et lille studie, men forløbet går ikke i dybden med lys, lyd eller avanceret teknik. Det samme gælder redigering efter optagelse, som ligger uden for det, vi dækker.
Øvelserne forudsætter ikke et fuldt udstyret studie. Meget af arbejdet foregår ved et bord med papir, ur og arbejdsark. Hvis du har adgang til et lille studie, kan du bruge det til træningsoptagelserne, men det er ikke et krav for at få udbytte af forløbet.
Materialet giver dig strukturer og eksempler, ikke færdige facitter. Du skal selv træffe de redaktionelle valg og begrunde dem. Det er netop den træning, der gør forløbet nyttigt for både elever og undervisere, som vil have noget, de kan tilpasse.
Det ligger uden for forløbet
- Rigtig journalistik eller udsendelse på en sendeflade
- Politisk holdningsdannelse eller stillingtagen i emnerne
- Avanceret lys, lyd og billedteknik i studiet
- Redigering og efterbehandling af optagelser
- Kontakt til rigtige gæster eller kilder
- Færdige facitter til de redaktionelle valg