Her finder du svar på det, medieelever og undervisere oftest spørger om, når de overvejer et forløb i redaktionel planlægning.
Her har vi samlet de spørgsmål, vi hører oftest om forløbet, materialerne og arbejdsformen. Står dit spørgsmål ikke her, kan du skrive til os via kontaktsiden.
Forløbet er til danske medieelever og undervisere, der vil lære at planlægge et studiedebatprogram fra første idé til evaluering. Du behøver ikke have prøvet et studie før. Materialerne tager udgangspunkt i, at du kender programformatet som seer, og bygger videre med research, forberedelse, rundown og timing.
Nej. Alle oplæg, gæster og programmer i forløbet er øvelsesmateriale til undervisning. Du arbejder med redaktionelle oplæg, som Sofie Thomsen skriver til forløbet, og som er holdt neutrale. Intet af det er journalistik, og intet af det skal sendes. Formålet er, at du træner håndværket i et trygt og afgrænset rum.
Du lærer at afgrænse et debatemne, finde kilder og formulere en vinkel, der ikke tager parti. Øvelserne viser, hvordan et bredt emne bliver til et spørgsmål, som to sider kan diskutere redeligt. Du får også arbejdsark til at notere kilder, så din research kan følges af andre.
Du får skabeloner til gæsteliste, forberedende samtaler og rækkefølgen af spørgsmål. Du øver at forklare gæsten rammen uden at afsløre alle spørgsmål, og du lærer at planlægge, så forskellige synspunkter får plads. Øvelserne er skrevet til rollespil mellem elever, så du kan prøve begge sider af bordet.
En rundown er programmets tidsplan med segmenter, overgange og ansvar. Du får eksempler, som du kan arbejde videre med i dine egne øvelser, og du bygger selv en rundown ud fra et fiktivt oplæg. Du lærer at give overgange plads og at lægge luft ind, så programmet kan flytte sig, hvis samtalen tager længere tid.
Til research, gæsteforberedelse og rundown er en computer og noget at skrive i rigeligt. Kameraplanlægning forklares med tegninger og eksempler på et lille studie, så du kan lære placering, billedudsnit og skift uden selv at stå bag et kamera. Har din skole et studie, kan du bruge øvelserne dér.
Du øver segmenttiming med stopur og en færdig rundown og skriver moderatornoter, der hjælper samtalen videre uden at styre den. Noterne indeholder nøgleord, overgangsspørgsmål og et par reservespørgsmål, ikke et manuskript. Bagefter sammenligner du planlagt og faktisk tid og skriver ned, hvor forskellene opstod.
Du bruger et struktureret evalueringsark til at gennemgå forløbet, timingen og de redaktionelle valg. Arket guider dig fra det, der virkede, til det, du ville ændre, og til konkrete rettelser i næste rundown. Det kan bruges alene, i en gruppe eller sammen med en underviser som grundlag for en fælles gennemgang.
Forløbet virker bedst, når du arbejder i den rækkefølge, et rigtigt programforløb følger. Her er tre vaner, som medieelever og undervisere har gavn af, uanset om de arbejder alene eller på et hold.
Læs det fiktive oplæg grundigt, før du åbner skabeloner eller rundowns. Skriv med egne ord ned, hvad programmet skal handle om, og hvem det henvender sig til. Noter også, hvad der ligger uden for emnet. En afgrænsning i starten sparer dig for mange rettelser senere, og den gør det lettere at holde vinklen neutral, når du vælger gæster og spørgsmål.
Studiedebat er et fællesarbejde, og øvelserne er skrevet, så du kan fordele roller. Én kan være redaktør, en anden moderator, en tredje producer med ansvar for tiden. Skift roller mellem øvelserne, så du får en fornemmelse af, hvad de andre har brug for fra dig. Undervisere kan bruge samme opdeling til gruppearbejde i klassen.
Brug evalueringsarket efter hver træningsoptagelse, også når det gik godt. Skriv konkrete observationer i stedet for generelle vurderinger, for eksempel at overgangen mellem andet og tredje segment tog tre minutter længere end planlagt. Gem arkene, så du kan se din egen udvikling over flere øvelser og tage dem med ind i næste rundown.
Cookies og browserlager bruges her kun til sidens grundlæggende funktioner og til at gemme det valg, du træffer i denne meddelelse. Læs mere