Skabeloner og spørgsmålsark: sådan bygger vi gæsteforberedelsen op
En gennemgang af de arbejdsark og øvelser, vi bruger til gæsteliste, forberedende samtaler og spørgsmålsrækkefølge, og hvorfor de er skrevet, som de er.
Hvorfor vi arbejder med skabeloner
Når Sofie Thomsen og jeg tilrettelægger gæsteforberedelsen, starter vi med et enkelt spørgsmål: hvad skal en elev kunne have i hånden, før den første forberedende samtale finder sted? Svaret er sjældent en lang teori. Det er et ark, der tvinger én til at skrive ned, hvem gæsten er i forhold til emnet, hvad der er afklaret, og hvad der stadig er åbent.
Skabelonerne er ikke tænkt som formularer, der skal udfyldes mekanisk. De fungerer som en fælles ramme, så to elever, der forbereder to forskellige gæster til samme fiktive programoplæg, kan sammenligne deres valg. Det gør det lettere for underviseren at se, hvor en plan er tynd, og for eleven at forklare, hvorfor en rækkefølge ser ud, som den gør.
Alle oplæg i materialet er skrevet til undervisning. Gæsterne er konstruerede roller med korte beskrivelser, og emnerne holdes politisk neutrale, så øvelsen handler om planlægning og ikke om holdninger.
Gæstelisten som arbejdsark
Det første ark handler om selve listen. Eleven skal ikke bare finde navne, men begrunde hvert valg: hvilken vinkel af emnet gæsten kan belyse, og hvad gæsten ikke kan. Et felt til balance mellem perspektiver tvinger eleven til at kigge på helheden i stedet for at samle ligesindede.
Vi lader eleverne arbejde med en længere liste, end der er plads til i studiet, og derefter skære ned. Nedskæringen er den egentlige øvelse. Hvem kan undværes uden at programmet mister en vinkel? Hvem sidder med den samme pointe som en anden? Eleverne skriver en kort note om hver, der er faldet fra, så valget kan forsvares.
Arket har også et felt til praktiske forhold, for eksempel hvor længe gæsten kan være til stede, og om der skal bruges tid på at forklare studiets opsætning. Det virker småt, men det er ofte her, planer glider i øvelserne.
- Begrund hver gæst ud fra emnets vinkler
- Skær listen ned, og skriv hvorfor nogen faldt fra
- Notér praktiske forhold som tid og opsætning
Den forberedende samtale
Den forberedende samtale er en af de mest misforståede dele af arbejdet. Formålet er ikke at få gæsten til at sige det hele på forhånd, men at finde ud af, hvad gæsten er tryg ved at tale om, og hvor der er brug for afklaring. Vi giver eleverne et samtaleark med fire blokke: præsentation af programmet, gæstens egne udgangspunkter, mulige uklarheder og aftaler om forløbet.
I øvelserne spiller to elever samtalen igennem, mens en tredje noterer. Noterne læses højt bagefter, og gruppen vurderer, om samtalen holdt sig neutral. Typiske fejl er, at den, der spørger, begynder at foregribe svar, eller at samtalen bliver en prøve på selve udsendelsen.
Vi lægger vægt på, at eleven efter samtalen kan skrive et kort resume til moderatoren, uden at citere gæsten længere end nødvendigt. Resuméet er et arbejdsredskab, ikke et manuskript.
- Fire blokke: program, udgangspunkt, uklarheder, aftaler
- Tre roller i øvelsen: spørger, gæst og noterer
Spørgsmålsrækkefølge og overgange
Det tredje ark samler det hele i en rækkefølge. Eleven placerer spørgsmålene i grupper efter emnets vinkler og markerer, hvilke gæster der skal tale til hvilke. Vi bruger farvekoder på papir, fordi det gør det let at se, om én gæst får næsten alt taletid, eller om en vinkel mangler.
Et særligt felt hedder åbne spørgsmål og lukkede spørgsmål. Lukkede spørgsmål bruges til at skabe fælles udgangspunkt, åbne til at lade samtalen udvikle sig. Eleverne opdager hurtigt, at en rækkefølge kun med åbne spørgsmål ofte driver væk fra emnet, mens en kun med lukkede bliver mekanisk.
Overgangene skrives som korte linjer, moderatoren kan bruge, når samtalen skal videre. De hører til i moderatornoterne, men her sikrer vi, at de passer til gæsternes forberedelse.
- Gruppér spørgsmål efter vinkel og gæst
- Balancér åbne og lukkede spørgsmål
- Skriv korte overgangslinjer til moderatoren
Hvad vi har lært af at bruge arkene
Efter flere hold har vi ændret arkene flere gange. Det første udkast havde alt for mange felter, og eleverne brugte tid på at udfylde i stedet for at tænke. Nu er hvert ark skåret ind til det, der faktisk bliver brugt i øvelsen, og resten ligger som valgfrit tillæg.
Vi har også lært, at eksempler hjælper mere end forklaringer. Hvert ark følges derfor af et udfyldt eksempel til et fiktivt oplæg, så eleven kan se niveauet, uden at eksemplet bliver en facitliste. Eleverne opfordres til at gøre anderledes.
I de her efterårsuger arbejder holdene især med at forkorte gæstelisten og skrive bedre resuméer. Det er to øvelser, hvor små justeringer giver tydelig forskel i den færdige plan.
Sådan kan du selv komme i gang
Har du et fiktivt oplæg liggende, kan du begynde med gæstelisten. Skriv ti mulige roller ned, og skær til fem. Notér for hver, hvilken vinkel den dækker. Det tager en halv time og afslører ofte, om oplægget i det hele taget har nok bredde.
Gå derefter videre til den forberedende samtale, og øv den med en medelev. Lad en tredje tage tid og notere. Prøv at holde samtalen til femten minutter, og skriv resuméet bagefter uden at kigge i dine noter for længe.
Til sidst bygger du spørgsmålsrækkefølgen. Læg den ved siden af gæstelisten, og tjek, om hver vinkel har et sted. Mangler der noget, er det som regel gæstelisten, der skal justeres, ikke spørgsmålene.
- Skær gæstelisten fra ti til fem
- Øv samtalen på femten minutter
- Tjek rækkefølgen mod gæstelisten
Skabelonerne i gæsteforberedelsen er enkle med vilje. De skal få dig til at træffe og begrunde valg, ikke fylde felter ud. Begynd med gæstelisten, fortsæt med samtalen og saml det i en spørgsmålsrækkefølge, du kan forklare for andre. Bruger du arkene i dine egne øvelser, vil du hurtigt mærke, hvor din planlægning er sikker, og hvor den stadig har huller.